KØB AF SCS

Pressemeddelelse:

D3 System har overtaget den største del af virksomheden SCS Finishing i Jönköping Sverige og har dermed skabt grundlag for en meget stærk leverandør af komplette lakeringsanlæg til industrien i hele Norden.

D3 System udgør i dag med søsterselskabet Greiff Industrimiljö en af de absolut ledende leverandører af lakeringsanlæg for vådlakering til virksomheder i Norden. Med SCS Finishings store kompetence inden for pulverlakering udgør virksomheden D3 System, under virksomhedsnavnet Greiff Industrimiljö og varemærket SCS Finishing, en stærk partner for alle virksomheder med behov for lakeringsanlæg for både våd- og pulverlakering.

Vi findes på egne kontorer i Herlev i Danmark, Motala, Stockholm og Jönköping i Sverige samt Helsingfors i Finland. Dette udgør en nærværende og aktiv partner med tæt kontakt til kunderne og et tæt servicenet, der også i fremtiden skal give størst mulig tillid til D3 System.

Med kontakt til D3 System, og dermed Greiff Industrimiljö og SCS Finishing, fås en leverandør med stærke bånd til Norden med egen produktion og dermed direkte kontakt mellem kunde og producent.

D3 System ser frem til fortsat at kunne betjene eksisterende kunder, - nu med betydeligt større produktprogram end tidligere, og ikke mindst ser vi frem til nye kunderelationer og muligheden for at forstærke vores position på markedet.